Et halvt år i grønland

De sidste måneder har jeg ikke haft indlæg til bloggen, da jeg havde kludder med min forbindelse hertil.

Det har været måneder med besøg fra Danmark hvor min søster og nevø, min mand Bo og min datter Charlotte har været her og delt de skønneste oplevelser i naturen med mig.

Det er ikke svært for mig at genkalde mig oplevelserne og den jeg specielt vil fremhæve er hvalsafarierne. Når den pludselig er der i det fjerne - blåsten- og vi sejler hen i mod den. Hvalen er dykket igen, og vi spejder efter, hvor den igen vil dukke op. Der går mellem to og ti minutter. Vi er helt stille. Ca 12 mennesker står forventningsfulde og med kamerafingeren spændt. Pludselig er der en der råber :"DER"! og skipper retter kursen mod hvalen igen. Så tæt kom vi at vi fik blåst i hovedet, følelsen af at kunne nå den, hvis armen blev strakt mod ryggen af hvalen og så halen, der kommer op til sidst. WOW.

Min oplevelse med Bo hvor vi vandrede til isfjorden og befandt os i så store vidder af fjelde og dale og isfjorden lige der ovre- og så tog det 1½ time at komme til kanten af den. Hvor stilheden var så storslået. Det rørte os så dybt, så når jeg sidder og skriver om det, får jeg stadig en klump i halsen og tåre i øjenkrogen.

Et halvt år i Grønland som har beriget mit liv på så mange områder. Her vil jeg sige tak til alle jeg fået mulighed for at møde og lære at kende - tak til min familie for opbakningen, vennerne for hilsener og tak til Grønland for alle de skønne oplevelser i naturen og i Nuuk. Jeg tabte mit hjerte til Grønland og håber at vende tilbage engang.

Pas godt på Grønland og hinanden.

Kærligst Lisbeth

Den kulinariske side af Grønland

I juni måned har oplevelserne været mangfoldige, dels ude i naturen og dels fra den kulinariske side. Livet i Grønland er krydret med mange valgmuligheder mht kost fra dyreriget. For det første er der de friskfangede fisk - selvfanget. En fantastisk oplevelse at stå på fjeldet helt ned til kysten i en vidunderlig bugt med blåt vand og solen bagende i ansigtet samtidig med at snørren er kastet. Det bliver da helt vildt når der så er bid med det samme!! Og fryden over fangsten bliver helt enorm, når det viser sig at være en ørred kampen blev vundet over. I det øjeblik jeg havde den i land kom jeg i tanker om at Bo plejer at gøre resten: få fisken af krogen, slået den ihjel og flået. Kniven og stenen havde jeg inden for rækkevidde, så det var bare at komme igang. En smule overvindelse skulle der til, og hold op hvor den kunne sprælle. Men det lykkedes. Fangsten blev bragt hjem. Min søster ,nevø og jeg nød en himmelsk middag med grillet ørred, nye kartofler,kold limesauce og flutes.
Den næste fangstoplevelse blev mest min nevøs. Han havde aldrig fanget torsk fra kysten og fik en fin torsk på krogen. Så måtte han igenem samme proces med at få den af krogen osv. Det klarede han rigtig flot.
Vores fisketur med båd var en oplevelse i særklasse. Vi fiskede med dybhavssnøre - ca 45 m.
Og så hældte vi nærmest torsk ind og der var også rødfisk. Det var et syn!! Øjne og luftblære stod ud af hovedet. Vi holdte da vi havde 18 torsk og 7 rødfisk. Det tog ca en time. Vi har foræret nogle væk, og i aften skal vi have hovmestertorsk med kartofler og flutes. Dertil servere vi en dejlig cardonnay hvidvin. resten af torsken laver vi til fars og steger nogle dejlige fiskefrikadeller af.
En anden kulinarisk oplevelse var ICC's FOOD Festival med ca ti forskellige retter både fisk og skaldyr,hval, sæl og rensdyr og muskosokse. Der er virkelig så mange varianter til menuen heroppe, som slet ikke findes i DK. Så mangler jeg at smage fugle - ryper f. eks.
En speciel oplevelse havde jeg da ICC havde sælfangst og sælerne blev landet på stranden. Der blev de flået af grønlændere i nationaldragt- som i øvrigt viste os hvor rent kødet var - uden tungmetaller - sagde han på flydende dansk. Jeg fik holdt mig så meget til, så jeg fik lov at låne redskabet til at skære lever af med og så måtte jeg også smage det!! Det var ikke en delikatesse for mig, det smagte af blod - virkelig meget. Så var selve kødet der var stegt på en sten over bål mere spiselig. Det smagte lidt ligesom amasetter der er vendt i lidt marinade.
Mine spiseoplevelser ude har været thailansk - med grønlandske råvarer som varmt kan anbefales. Især deres fiskesuppe med store rejer krydret med chili.
Dessert som chokoladefondue er yderst lækker og stærkt vanedannende.
Hvis trangen går i retning af en burger kan Godthåbs Bryghus servere en mega - med en 250g's hakkedreng som enhver kan blive mæt af.
Mærkelig nok er vægten ikke steget synderligt.
Der er også lagt nogle calorier på fjeldet og vejene i og omkring Nuuk, for ud over løb har nogle kolleger og jeg meldt os til at deltage i diabetesforeninges konkurrence om at gå Grønland rundt. Det tæller vi med skridttæller. Så der bliver automatisk sat fokus på at få gået nogle skridt.
De næste uger bliver fyldt med samvær og fælles oplevelser med Bo - han er kommet herop og har været med til det store fiskeeventyr. Vi tager bygdebåden til Kapisillit i nærheden af indlandsisen og vandrer derind for at overnatte i telt. Samtidig skal vi forsøge at fange endnu en ørred og ellers spiser vi frysetørret retter blandet med kogt vand som vi koger på trangia- ligesom hvis vi var på rigtig ekspedition.

Hvaler

En ældre grønlandsk kvinde forsøger at komme ned af fjeldet, ned til kysten. Hun snubler og jeg siger højt - som om hun kunne høre mig-hvad skal du dernede -kan du så komme tilbage igen. Min tanke var også, om jeg kune huske tlf nr til ambulancen - det så lidt faretruende ud. Heldigvis vendte hun om og gik ind, hvor der var lige grund under fødderne. Mit blik gled ud over vandet igen, som så mange gange før! Pludselig var den der - eller faktisk to- hvaler!!! WOW!! Jeg greb kikkerten. Jeg kunne følge dem i flere minutter - først ryggen med rygfinne og så det smukke syn af halen, der langsomt, i en krum bue stiger til vejrs, for lige så stille og majestætisk at glide ned i vandet igen!
En stund efter at de er forsvundet af syne, står jeg bare med en klump i halsen - det er så stort!

Ikke mere flyfrisk.

Det giver et stort sug i maven og jeg røg op af stolen, da jeg så blåst - eller tror i hvert fald jeg så- for det var på lang, lang afstand - og kun to gange, og så var den væk igen. Jeg sidder og spejder ud af mit vindue, ud over fjorden, efter blåst. Det er ikke højsæson endnu, men de er set her omkring, hvalerne, så måske er det idag, jeg er heldig. Imens nyder jeg synet af smukke isskodser glide forbi lige neden for mit vindue - de har de smukkeste former og farver, lige fra himmelblå over flaskegrøn til kridhvid. Når der er vindstille kommer der også en kajak glidende forbi - hvor må det være dejligt at sejle på vandet på den måde. Ellers er trafikken på fjorden mest motorbåde med stor fart.
Ind imellem bliver mit syn forstyrret af en flagrende snespurv som også synger/triller næsten som vores lærk, dog ikke så længe, og snespurven hænger heller ikke i luften. Men den har en nuanceret sang med smukke toner, og den synger både kl 4 om morgenen og kl 23 om aftenen. For der er ikke slet ikke mørkt her nu og solen forsvinder først bag Nordfjeldet på den anden side af fjorden kl ca 23 og den orange/røde farve ses fortsat til solen igen kommer op over fleldet.
I pinsen var der rigtig flot vejr - med 18 graders varme og næsen ingen vind, så der fik grønlænderne fundet shortsene og t-shirten frem, og min påklædning på vandreturen i fjeldet i 5 timer var også for varm.Heldigvis kunne vandflasken bare fyldes op i en af de brussende vandløb som ledte smeltevandet ned til fjorden. I det hele taget er det ret svært at klæde sig på, for det ene øjeblik er det fint vejr - dvs stille vejr og ikke koldt, og næste øjeblik bliver det køligt for ikke at sige koldt - og så blæser det også. Det har givet mig en klarere forståelse for hvorfor det altid er vinden der skrives og tales om i vejrudsigten. Så en god påklædning er vindtæt og åndbar, og flere lag så der hurtigt kan ændres. Temperaturen blev ikke påvirket af at vi gik i sne på et tidspunkt, for da var der vindstille og solen bagte, så der havde vi kun skjorte eller bluse på.
Der er så mange kønne motiver at tage billeder af, men det kan på ingen måde gengives hvordan oplevelsen ved at være her er, så jeg kan kun varmt anbefale at ferien går til Grønland på et tidspunkt. Så kan det være for at opleve hvalerne om sommeren, camping, vandreturer, se isbræen kælve, se midnatssolen eller det kan være skiferien (mest langrend) krydret med nordlys, snescooterture eller hundeslædeturer på indlandsisen.
Mit arbejdsliv er nu gået ind i en ny fase: jeg er blevet gammel i gårde - ikke mere flyfrisk, og i morgen skal jeg da også introducere en ny dansk kollega i stuegang. Hun skal være her i tre mdr.
Så jeg bliver jo nærmest en "oldsag" med mine 6 mdr i afd. - afdelingen bærer selvfølgelig meget præg af den store udskiftning, og det er svært at få opbygget en teamånd, og så alligevel oplever jeg, at alle arbejder for en teamånd på trods af vilkårene, og det betyder i hvert fald at der er en rigtig god stemning i afdelingen og et rigtig godt samarbejde med læger(skulle hilse dig Marianne fra Folmer) og andre samarbejdspartnere.
Det er meget opløftende og holder en god stemning gående, og så kan man næsten klare hvad som helst.
Mine næste udfordringer bliver dels fiskeri og dels løb i fjeldet. Der er et løb d. 17/7 - kang Nu Race, som er i fjeldet - på enten 16 km eller 35 km, hvor vi bliver sejlet ud til start, og så er der kun en vej. Det er under meget kontrollerede forhold, og med poster med jævne mellemrum. Bo skal også deltage ( bare nu anklerne holder) så han er begyndt at træne trapper for at kunne klare stigningerne.

farvel

Farvel betyder:Afskedhilsen. Tak for alle hilsener. Det har givet mig mulighed for at få talt om beslutningen, forberedelserne, tiden op til, hvilke tanker jeg har gjort mig og hvad med familien - alle forestillingerne om, hvad der møder mig og hvordan jeg vil have det under mit ophold - om mulige måder at takle adskillelsen fra Bo og resten af familien på osv.
Nu er jeg klar, og kan mærke at en vis rastløshed har indfundet sig, og jeg glæder mig til at få taget hul på hele den store oplevelse.

Hvornår begynder rejser?

For mit vedkommende begyndte ønsket om at rejse ud i verden allerede i mine unge år. Jeg søgte efter uddannelsesvalg som kunne give mig muligheden for at rejse med mit arbejde. Valget faldt på sygeplejeuddannelsen. Det blev kun til en kort tur med Mellemfolkeligt Samvirke i Berlin ( før murens fald) mens jeg var under uddannelse; og så blev det familien der kom i fokus.
For ca. to år siden var jeg igen i "søgefeltet" mht til job og udfordringer, og samtidig blev jeg påvirket af tilbud om job i Grønland og min søns billeder og beretninger om Grønland og det at rejse i det hele taget.
Drømmen blev langsomt vækket igen, og efter mange overvejelser og samtaler med min familie har jeg søgt og fået et vikariat på DIH i Nuuk.
Det blev afgjort i februar  og så begyndte de mere konkrete forberedelser  - blandt andet at finde ud af hvad jeg ville have sendt i forvejen- Det er nu sjovt at opleve sig selv og de tanker der dukker op! Hvad kan man købe i Nuuk, vokser der blomster som man må plukke, er der fuglesang i Grønland? Det fortæller vel lidt om hvad jeg sætter pris på og det er egentlig også slående at jeg kun sendte 75 kg afsted og måtte sende 100!!
 Men så er der plads til en ekstra kasse med goodies fra Grønland når jeg rejser hjem igen.
Al forberedelse er nu klar - tror jeg nok - Det er lidt spændende at finde ud af hvad jeg ikke forudså!!
Nu venter jeg bare på at vulkanskyen fra vulkanen på Island arter sig så luftrummet bliver åbnet også i Grønland ( der er sikkert patienter der skulle have været til Danmark og blive behandlet og nogle, som venter på at komme hjem)
Der er lidt tid at løbe på endnu!
Rejsedato: den 3. maj 2010 kl 6.30 fra Tirstrup med mellemlanding i Kastrup - afgang til Søndre Strømfjord kl 9.30.
Lisbeth